Hvor mange gange skal du se et ord for at lære det?

Forskningen peger på omkring 10 møder for en solid start, og nogle ord kræver mere end 20. Hvorfor tallet varierer, og hvordan du får hvert møde til at tælle.

En lerfigur tegner skitser på et dørtrin, mens en ven læner sig op ad døråbningen til et lille kunstatelier.

Kort sagt: Der findes ikke ét magisk tal, men forskningen giver et brugbart spænd. Når du lærer ord gennem læsning, er omkring 10 møder det punkt, hvor indlæringen bliver sandsynlig: i én undersøgelse genkendte læserne betydningen af 84 procent af de ord, de havde mødt 10 gange eller flere. Under omkring otte møder bliver de fleste nye ord glemt inden for nogle måneder, og nogle ord glider stadig væk efter 20. Hvordan du møder et ord, betyder lige så meget som hvor tit: spred møderne ud, se ordet i forskellige sætninger, og prøv at hente det frem fra hukommelsen i stedet for bare at læse det igen.

Det korte svar: omkring 10, og nogle gange mange flere

Hvis du vil huske ét tal, så lad det være 10. På tværs af flere studier af sproglærende, der møder nye ord, mens de læser, sker der noget ved omkring ti møder: ord, man har set så ofte, bliver langt oftere forstået, genkendt og husket end ord, man kun har set et par gange.

Men »10« kommer med tre ærlige forbehold:

  • Det afhænger af, hvad »lære« betyder. At genkende et ords betydning, når du ser det, kommer først. At hente det frem selv, stave det og bruge det korrekt i en sætning kommer senere og kræver flere møder.
  • Nogle ord er sværere end andre. Selv efter 20 møder sætter nogle ord sig ikke fast.
  • Ikke alle møder er lige meget værd. Et ord, du møder én gang om dagen i ti dage, er ikke det samme som et ord, du møder ti gange på én eftermiddag.

Derfor finder du svar på nettet, der spænder fra 6 til 20 og mere. De modsiger ikke hinanden. De måler forskellige ting.

Hvad studierne fandt

Forskere undersøger som regel det her ved at give sproglærende en tekst, hvor bestemte ukendte ord optræder et fast antal gange, og derefter teste, hvad de har lært. Her er de vigtigste resultater, fra de mest kontrollerede til de mest virkelighedsnære.

Webb (2007): 1, 3, 7 og 10 møder. Stuart Webb lod 121 japanske engelskstuderende læse korte sammenhænge, hvor nye ord optrådte 1, 3, 7 eller 10 gange, og gav dem derefter ti forskellige test: stavning, betydning, grammatik, ordassociationer og mere. Hvert trin op i antal møder forbedrede mindst én slags viden. Hans konklusion: ti møder i en sammenhæng kan give betydelige gevinster, men fuld viden om et ord kan kræve mere end ti.

Rott (1999): selv to møder tæller. Susanne Rott lod sproglærende på mellemniveau møde ukendte ord to, fire eller seks gange, mens de læste. Allerede to møder gjorde en målbar forskel, to og fire gav lignende resultater, og seks gav markant mere. Indlæringen begynder altså tidligt, den bliver bare ikke færdig tidligt.

Pellicer-Sánchez og Schmitt (2010): en rigtig roman. Tyve avancerede spanske engelsklærende læste Things Fall Apart, en roman, der ikke er bearbejdet for sproglærende, og som indeholder 34 igboord, de ikke kunne have kendt. For ord, de havde mødt 10 gange eller flere, genkendte de betydningen af 84 procent og kunne hente betydningen frem for 55 procent. For ord, de havde mødt 8 gange eller færre, var tallene 36 og 7 procent. Forfatterne fandt den tydeligste skillelinje mellem 5 til 8 møder og 10 eller flere.

Pigada og Schmitt (2006): én sproglærende, én måneds læsning. I et casestudie læste en person, der lærte fransk, fire letlæsningsbøger på en måned og blev interviewet om 133 målord. Kendskabet til 65 procent af dem blev bedre på en eller anden måde. Stavningen blev bedre allerede efter få møder, men betydningen tog længere tid: der var intet punkt, hvor betydningen var sikret, selv om indlæringen steg mærkbart fra omkring 10 møder. Nogle ord, som essayer (at prøve), var stadig ikke lært efter 10 eller flere møder, og le radeau (tømmerflåde) ikke engang efter 20.

Waring og Takaki (2003): hvad der er tilbage tre måneder senere. Femten japanske sproglærende på mellemniveau eller derover læste en letlæsningsbog, hvor 25 målord optrådte mellem én gang og 15 til 18 gange. Tre måneder senere huskede de i gennemsnit betydningen af kun ét af de 25 ord, og ingen af de ord, de havde mødt færre end otte gange.

Hvor sikre er vi? Ret sikre på retningen, mindre sikre på det præcise tal. En metaanalyse (en undersøgelse, der samler resultaterne fra mange studier) af Uchihara, Webb og Yanagisawa (2019) kombinerede 26 studier med 1.918 sproglærende og fandt en mellemstor sammenhæng mellem antallet af møder og indlæringen. Hvor stærk sammenhængen var, afhang af de lærende (alder, hvor mange ord de allerede kendte), af hvordan de mødte ordene (spredning, billeder, hvor engagerede de var), og af hvordan de blev testet. Flere møder hjælper, og det gør de pålideligt. Hvor mange du har brug for, afhænger af alt dette.

Hvorfor svaret spænder fra 6 til 20

Hvis du læser fem artikler om det her spørgsmål, får du måske fem forskellige tal. Her er forklaringen.

Genkendelse er lettere end at hente frem. At vælge den rigtige betydning fra en liste (genkendelse) er meget lettere end at producere ordet eller dets betydning fra hukommelsen (genkaldelse). I romanstudiet ovenfor genkendte de lærende efter 10 eller flere møder 84 procent af betydningerne, men kunne kun hente 55 procent frem. Et studie, der tester genkendelse, vil altså pege på færre møder end et, der tester genkaldelse eller brug.

Testet i dag eller om tre måneder? Mange studier tester de lærende lige efter læsningen. Waring og Takaki testede igen efter tre måneder, og der var meget lidt tilbage. Et ord, du kunne i går, er ikke et ord, du har lært.

Ord er forskellige. Et ord, der ligner et ord på dit eget sprog, betegner noget konkret eller betyder noget for historien, er lettere. Et kort, almindeligt verbum med mange betydninger kan være overraskende svært at holde fast i, som Pigada og Schmitts essayer viser.

Lærende er forskellige. Metaanalysen fra 2019 fandt, at både de lærendes alder og antallet af ord, de allerede kendte, ændrede, hvor meget gentagelse hjalp. Det samme antal møder gør ikke det samme for alle.

Læsning alene går langsomt. En metaanalyse fra 2023 af Webb, Uchihara og Yanagisawa samlede 24 studier med 2.771 deltagere, der lærte ord udelukkende ved at læse, lytte eller se. I gennemsnit lærte deltagerne 9 til 18 procent af målordene ved den første test, og ved senere test anslår forfatterne andelen til under 20 procent. Bevidst indlæring (flashcards, øvelser) klarer sig bedre: forfatterne henviser til en tidligere metaanalyse, hvor de lærende huskede 39,4 procent. Læsning giver dig mængden; bevidst repetition sørger for, at de vigtige ord sætter sig fast.

Hvad der får et møde til at tælle

Ti møder er en grov rettesnor. Ti gode møder er en bedre. Forskningen peger på tre ting, der gør hvert møde mere værd.

1. Spred møderne ud

At møde et ord ti gange i én session giver mindre end at møde det på ti forskellige dage. I metaanalysen fra 2023 var indlæringen fra input større, når møderne var spredt over flere sessioner, end når de alle skete i én, og forskellen voksede ved forsinkede test (en effektstørrelse på 1,71 for spredt indlæring mod 0,58 for samlet indlæring).

Det samme gælder flashcards. Nate Kornell (2009) lod sproglærende øve ordpar enten i én stor bunke (så hvert kort kom igen efter en længere pause) eller i flere små bunker (kortere pauser). Den store bunke vandt for 90 procent af deltagerne. Alligevel troede 72 procent efter den første session, at de små bunker havde virket bedst. Spredning føles sværere, og det er netop derfor, den virker. Vores indlæg om spaced repetition forklarer det mere detaljeret.

2. Prøv at hente frem, læs ikke bare igen

At se et ord er én slags møde. At hente det frem fra hukommelsen er et stærkere. Tatsuya Nakata (2017) lod 98 japanske sproglærende lære 16 engelske ord, hvor hvert ord blev hentet frem fra hukommelsen én, tre, fem eller syv gange i én enkelt session. Fem og syv genkaldelser gav klart bedre resultater end én eller tre, selv uger senere. Men der er en nuance: målt per brugt minut var én genkaldelse den mest effektive. Gentagen genkaldelse betaler sig altså, men at sprede genkaldelserne over flere dage slår at samle dem i én session.

3. Mød ordet i forskellige sætninger

Hvert møde i en ny sætning lærer dig noget ekstra: en anden betydning, et ord, det ofte står sammen med, hvordan det opfører sig grammatisk. Derfor talte romanstudiet stavning, ordklasse og betydning hver for sig: hver del vokser i sit eget tempo.

Behind the counter there is a letter and a small key.

Lucy puts the key in her pocket.

At night, the key does not open the bookshop door.

Tre møder med ét ord, key (nøgle), i tre kapitler af en kort engelsk historie på A2-niveau. I hver sætning gør ordet noget forskelligt.

Hvor meget læsning er det?

Hvis målet er omkring 12 møder per ord, hvor meget skal du så læse for at nå dem? Paul Nation (2014) besvarede spørgsmålet ved hjælp af store samlinger af engelsk tekst og brugte 12 møder som et »rimelig sikkert« mål.

Hans skøn: for at møde ordene fra de 2.000 hyppigste ordfamilier omkring 12 gange skal du læse omkring 200.000 ord. For de 9.000 hyppigste kræver det omkring 3 millioner, eller groft sagt to til femogtyve romaner afhængigt af dit niveau. (En ordfamilie er et ord plus dets former, som read, reads, reading, reader.)

Det lyder af meget, men Nation omregner det til tid. Hvis du læser 150 ord i minuttet fem dage om ugen, tager det omkring 10 minutter om dagen at lære det tredje tusinde ord og omkring 33 minutter om dagen at lære det femte tusinde. Hagen er, at teksten skal være på det rette niveau, så de her ord er de få ukendte på siden. Det er argumentet for at læse masser af let tekst, som vi gennemgår i hvordan du lærer et sprog ved at læse.

En praktisk plan for dine næste 100 ord

Du kan bruge alt det her i dag, med eller uden en app.

  1. Læs hver dag på et behageligt niveau. Vælg tekster, hvor du kender næsten hvert ord, så de nye skiller sig ud, og du kan gætte dem ud fra sammenhængen. Det er mængden, der får ordene til at vende tilbage.
  2. Bliv ved ét emne eller én serie et stykke tid. En serie bøger eller historier genbruger de samme personer, steder og ord, så de samme ord bliver ved med at dukke op af sig selv.
  3. Gem de ord, der dukker op to gange. Et ord, der dukker op en anden eller tredje gang, er sandsynligvis værd at lære. Skriv det ned sammen med den sætning, du fandt det i.
  4. Repeter ved at hente frem, ikke ved at læse igen. Dæk betydningen og prøv at huske den, eller se betydningen og prøv at producere ordet. Selv at svare forkert og så tjekke hjælper.
  5. Spred dine gennemgange ud. Gennemgå et nyt ord dagen efter, så et par dage senere og så en uge eller to senere. Korte, spredte sessioner slår én lang.
  6. Brug ordet én gang. Skriv det i en sætning om din dag, eller sig det højt. At bruge et ord er endnu en slags møde, og det viser dig, om du virkelig kan det.
  7. Bekymr dig ikke om de stædige. Hvis et ord stadig ikke vil sætte sig fast efter mange møder, er det helt normalt. Bliv ved med at læse; det kommer igen.

Hvor Franzie passer ind

Vi byggede Franzie, så møderne lægges sammen uden ekstra besvær. Hun skriver historier på det sprog, du lærer, på dit niveau, og historierne fortsætter kapitel efter kapitel, så de samme personer og ord kommer igen. Tryk på et hvilket som helst ord for at se dets betydning og grammatik og høre det, og gem det så.

Franzies ordkort for det engelske ord arrive: et verbum, der betyder ankomme, og som du kan gemme og lytte til.
Tryk på et ord, du har mødt før, se hvad det betyder, og gem det til gennemgang.

Gemte ord kommer igen i dine gennemgange af ordforrådet, hvor du ser betydningen og henter ordet frem, med voksende mellemrum. De dukker også op i dine næste historier, hvor de passer ind, så du møder dem igen i en ny sætning og ikke kun på et kort. Det er spredning, genkaldelse og varierede sammenhænge i én rutine.

Du behøver dog ikke en app for at gøre det her. En stak letlæsningsbøger, en notesbog og et par minutters repetition hver dag følger de samme principper.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange gange skal man se et ord for at huske det?

Forskningen tyder på omkring 10 møder under læsning for en god chance for at genkende betydningen, og flere for at hente det frem og bruge det. I én undersøgelse blev ord, der var mødt færre end otte gange, ikke husket tre måneder senere.

Passer reglen om »7 gange«?

Ingen undersøgelse viser, at syv er et fast tal. Nogle ord læres med færre møder, andre kræver mere end 20. Det, der betyder noget, er, hvor langt fra hinanden møderne ligger, og om du prøver at hente ordet frem fra hukommelsen.

Hvor mange nye ord kan jeg lære om dagen?

Det afhænger af, hvor meget tid du har til repetition. Hvert nyt ord har brug for flere spredte møder i de følgende uger, så et mindre antal, du faktisk repeterer, slår en lang liste, du ser én gang.

Er læsning nok til at lære ordforråd?

Læsning opbygger ordforrådet støt, men langsomt: i studier lærer sproglærende færre end 20 procent af de nye ord udelukkende ved at læse eller lytte. Lægger du bevidst repetition af de mest nyttige ord oveni, sætter langt flere af dem sig fast.

Kilder

  • Kornell, N. (2009). Optimising learning using flashcards: Spacing is more effective than cramming. Applied Cognitive Psychology, 23(9), 1297 to
    1. https://doi.org/10.1002/acp.1537
  • Nakata, T. (2017). Does repeated practice make perfect? The effects of within-session repeated retrieval on second language vocabulary learning. Studies in Second Language Acquisition, 39(4), 653 to 679. https://doi.org/10.1017/S0272263116000280
  • Nation, I. S. P. (2014). How much input do you need to learn the most frequent 9,000 words? Reading in a Foreign Language, 26(2), 1 to 16. https://doi.org/10.64152/10125/66881
  • Pellicer-Sánchez, A., & Schmitt, N. (2010). Incidental vocabulary acquisition from an authentic novel: Do Things Fall Apart? Reading in a Foreign Language, 22(1), 31 to 55. https://doi.org/10.64152/10125/66652
  • Pigada, M., & Schmitt, N. (2006). Vocabulary acquisition from extensive reading: A case study. Reading in a Foreign Language, 18(1), 1 to 28. https://doi.org/10.64152/10125/66611
  • Rott, S. (1999). The effect of exposure frequency on intermediate language learners' incidental vocabulary acquisition and retention through reading. Studies in Second Language Acquisition, 21(4), 589 to 619. https://doi.org/10.1017/S0272263199004039
  • Uchihara, T., Webb, S., & Yanagisawa, A. (2019). The effects of repetition on incidental vocabulary learning: A meta-analysis of correlational studies. Language Learning, 69(3), 559 to 599. https://doi.org/10.1111/lang.12343
  • Waring, R., & Takaki, M. (2003). At what rate do learners learn and retain new vocabulary from reading a graded reader? Reading in a Foreign Language, 15(2), 130 to 163. https://doi.org/10.64152/10125/66776
  • Webb, S. (2007). The effects of repetition on vocabulary knowledge. Applied Linguistics, 28(1), 46 to 65. https://doi.org/10.1093/applin/aml048
  • Webb, S., Uchihara, T., & Yanagisawa, A. (2023). How effective is second language incidental vocabulary learning? A meta-analysis. Language Teaching, 56(2), 161 to 180. https://doi.org/10.1017/S0261444822000507

Sådan researcher vi