Hvor lang tid tager det at lære tysk? Hvad forskningen siger

Omkring 600 undervisningstimer for diplomater på fuld tid, og længere for de fleste af os. Hvad FSI's tal siger om tysk, hvor tiden bliver af, og hvad der får det til at gå hurtigere.

To campister af ler slår et telt op ved en bjergsø i solnedgangen, med et kort og en rygsæk på jorden.

Kort sagt: I den tabel, det amerikanske Foreign Service Institute udgav i 2001, hører tysk til de lettere sprog for folk med engelsk som modersmål: 23 til 24 uger, eller 575 til 600 undervisningstimer, for at nå et professionelt niveau. De studerende læser på fuld tid, laver flere timers lektier hver dag og er udvalgt for deres sans for sprog. Regner du lektierne med, skal du sætte omkring 950 timers fokuseret arbejde af til et højt niveau: cirka fem år med 30 minutter om dagen, lidt over et med to timer om dagen. På et almindeligt universitetskursus når de fleste studerende midten af Intermediate-niveauet i tale inden for et eller to år.

Det korte svar, og hvorfor du ser forskellige tal

Hvis du søger på det her spørgsmål, finder du to slags svar: et præcist antal timer og en masse »det kommer an på«. Begge har delvist ret.

Det præcise tal kommer fra Foreign Service Institute (FSI), skolen der uddanner amerikanske diplomater. To af skolens medarbejdere, Frederick Jackson og Marsha Kaplan, udgav i 2001, hvad skolen forventer af sine studerende. I deres tabel står tysk i kategori I, gruppen af sprog der er »nært beslægtet med engelsk«, sammen med fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk, spansk, svensk, nederlandsk, norsk og afrikaans. For de sprog forventer FSI, at de studerende når målet på 23 til 24 uger, eller 575 til 600 undervisningstimer. Sprog i kategori II, som russisk, græsk eller tyrkisk, tager 44 uger, og kategori III (arabisk, kinesisk, japansk og koreansk) 88 uger.

Du læser måske andre steder, at tysk er et kategori II-sprog. I den tabel, Jackson og Kaplan udgav, er det ikke. Det, der passer, er, at tysk ikke er det letteste sprog i sin gruppe, og det næste afsnit viser hvor meget.

Før du skriver »600 timer« ned, så læs det med småt, for det ændrer, hvad tallet betyder:

  • Målet er højt. FSI sigter mod »generel professionel sprogfærdighed«: at tale præcist nok til at klare repræsentative opgaver og faglige drøftelser og at kunne læse det meste af en dagsavis.
  • Timerne er kun undervisningstimer. Ifølge FSI kræver hurtig læring mindst fire undervisningstimer om dagen, fem dage om ugen, plus tre eller flere timers selvstudium om dagen.
  • De studerende er usædvanlige. Tabellen går ud fra en person med engelsk som modersmål og »meget gode eller bedre evner« for sprogindlæring i klasseværelset og bemærker, at mindre dygtige elever typisk er længere tid om det. FSI's studerende er voksne (gennemsnitsalderen var 41), som i gennemsnit allerede kunne 2,3 andre sprog.

600 timer er altså ikke, hvor lang tid tysk tager. Det er, hvor lang tid tysk tager for begavede, erfarne elever, der læser på fuld tid, før du tæller deres lektier med.

Sådan klarer tysk sig over for andre »lette« sprog

FSI's egne resultater giver en nyttig detalje. Økonomerne Barry Chiswick og Paul Miller (2005) brugte FSI-resultater for engelsktalende amerikanere med gennemsnitlige evner, målt efter 24 ugers undervisning, til at lave en skala over, hvor svært hvert sprog er. På den skala er 1,00 det sværeste (japansk) og 3,00 de letteste (afrikaans, norsk og svensk).

Tysk fik 2,25. Det er det samme som spansk og dansk, under fransk, italiensk og portugisisk (2,50) og under nederlandsk (2,75). Sagt på en anden måde: efter de samme 24 uger talte gennemsnitlige tyskelever dårligere end elever, der lærte tysks nærmeste slægtninge, nederlandsk og de skandinaviske sprog, og lidt dårligere end elever, der lærte de romanske sprog.

Det passer med, hvad de fleste elever oplever. Tysk deler mange ord med engelsk (Haus, Hand, Wasser, finden), og det gør starten venlig. Det er grammatikken, der tager tiden.

Hvor sikre er vi? FSI's tal er rigtige optegnelser fra årtiers undervisning, og det er sjældent og værdifuldt. Men de beskriver én gruppe elever i én slags program. Brug dem til at sammenligne sprog, ikke som et løfte om din egen tidsplan.

Sådan ser det ud med et almindeligt skema

FSI's studerende ligner ikke de fleste af os. Et bedre billede af et normalt tempo kommer fra et tyskinstitut på et universitet.

John Norris og Peter Pfeiffer (2003) testede den mundtlige færdighed hos 128 studerende på tværs af tyskuddannelsen på Georgetown University med en optaget mundtlig test, der blev bedømt på ACTFL-skalaen (fra American Council on the Teaching of Foreign Languages). Skalaen går fra Novice over Intermediate og Advanced til Superior og deler de lavere hovedniveauer op i Low, Mid og High. FSI's professionelle mål svarer ifølge Jackson og Kaplan nogenlunde til Superior.

Det her fandt Norris og Pfeiffer hos studerende på hold med tre timer om ugen:

Semestre med tysk Typisk bedømmelse (median)
1 Intermediate-Low
2 til 4 Intermediate-Mid
5 og 6 Intermediate-High
7 Advanced-High (kun 5 studerende testet)

Tre ting springer i øjnene. For det første nåede næsten alle hurtigt Intermediate-Low, ved udgangen af første semester. For det andet stod de studerende stille på Intermediate-Mid det meste af deres andet år, før de begyndte at klatre igen på tredje og fjerde år. For det tredje var folk meget forskellige: efter de samme fire semestre blev én studerende bedømt til Novice-High og en anden til Advanced-High.

Forfatterne beskriver også et tidligere studie på University of Iowa, hvor medianbedømmelsen for 20 studerende efter fire semestres tysk lå et trin lavere, på Intermediate-Low. Et veltilrettelagt forløb kan altså gøre det bedre end gennemsnittet, men selv da efterlader to års universitetstysk dig som regel inden for Intermediate-niveauet, langt fra FSI's mål.

Regnestykket for selvstudium

FSI's tal kan omsættes til et groft personligt skøn, så længe du husker, hvem de beskriver. Over 24 uger lægger tre timers selvstudium om dagen, fem dage om ugen, cirka 360 timer oven i de 575 til 600 undervisningstimer. Det giver omkring 950 timer fokuseret arbejde for at nå et professionelt niveau under ideelle forhold.

Daglig læring, hver dag Tid til cirka 950 timer
30 minutter cirka 5 år og 2 måneder
1 time cirka 2 år og 7 måneder
2 timer cirka 1 år og 4 måneder

To ærlige justeringer:

  1. De fleste af os er ikke FSI-studerende. Ingen håndplukkede evner, intet lille hold med en uddannet lærer. Regn med at skulle bruge mere end dette, ikke mindre.
  2. De fleste af os har ikke brug for FSI's mål. At bestille, småsnakke, rejse og læse lette bøger kommer længe før faglige drøftelser. Hvis det er dit mål, bringer en brøkdel af disse timer dig derhen.

Niveauer og prøver: hvad »at lære tysk« betyder

»Hvor lang tid« giver først mening, når du siger »til at kunne hvad«. I Europa beskrives niveauer som regel med CEFR (den fælles europæiske referenceramme for sprog): A1 og A2 for brugere på basisniveau, B1 og B2 for selvstændige brugere, C1 og C2 for kompetente brugere. Goethe-Instituttets prøver, fra Goethe-Zertifikat A1 til C2, følger de niveauer, og mange universiteter og arbejdsgivere i tysktalende lande beder om et certifikat på et bestemt niveau.

Du vil også se timeskøn knyttet til hvert niveau, fra skoler og kursusudbydere. De er sjældent enige, fordi de beskriver forskellige kurser med forskellige elever og lektier. Brug dem som en grov rettesnor, og regn med det forhold, du så ovenfor: FSI's professionelle mål ligger tæt på toppen af disse skalaer, og trinene bliver længere, jo højere du kommer.

De svære dele for folk med engelsk som modersmål

Forskning i tysk som andetsprog peger på nogle få ting, der tager længere tid end alt andet. Det hjælper at kende dem på forhånd, for et plateau føles mindre som et nederlag, når du ved, at det er normalt.

Ordstilling og delelige verber

Tysk sætter verberne på steder, hvor engelsk ikke gør. I en hovedsætning står det bøjede verbum på andenpladsen, så efter jetzt (nu) siger du jetzt gehe ich nach Hause (nu går jeg hjem). Dele af verbet ryger til sidst: ich habe ein Haus gebaut (jeg har et hus bygget), og et deleligt verbum deles i to: Fritz sieht das Bild an (Fritz kigger på billedet, af ansehen). I en ledsætning flytter det bøjede verbum helt ud til slutningen: wenn ich nach Hause gehe (når jeg hjem går).

I et klassisk studie optog Jürgen Meisel, Harald Clahsen og Manfred Pienemann (1981) samtaler med 45 italienske og spanske arbejdere, der lærte tysk i Tyskland uden formel undervisning. I deres analyse af mere end 40 voksne elever dukkede reglerne op i en fast rækkefølge. Eleverne sendte først verbumsdele og partikler til slutningen, lærte derefter at sætte verbet før subjektet efter ord som jetzt, og først derefter at sende verbet til slutningen af ledsætninger. De fandt ingen, der havde den sidste regel uden de to første.

Disse elever talte romanske sprog og lærte uden undervisning, så deres tempo er ikke dit. Den nyttige lære er rækkefølgen: hvis dine weil-sætninger stadig kommer ud i engelsk ordstilling længe efter, at resten føles let, er du på en normal vej.

Der, die, das: køn

Hvert tysk navneord er hankøn, hunkøn eller intetkøn, og kendeordet skifter med det: der Löffel (skeen), die Gabel (gaflen), das Messer (kniven). Der er ofte ingen grund, du kan se, så køn lærer man ét navneord ad gangen.

Læsning hjælper mere, end du måske tror. Denisa Bordag og kolleger (2019) lod avancerede tyskelever læse korte tekster med nye navneord. Efter så få som tre til fire møder i en sammenhæng lagde eleverne mærke til, når et kendeord ikke passede til et nyt navneords køn, for hunkøns- og intetkønsord. For hankønsord gjorde de ikke, ikke på så kort tid. Så læs meget, og giv hankønsordene ekstra opmærksomhed, når du repeterer.

Kasus: hvem gjorde hvad ved hvem

Tysk markerer et navneords rolle i sætningen med kasusendelser, mest på kendeordene. Der Hund beißt den Mann betyder »hunden bider manden«. Det gør Den Mann beißt der Hund også: kendeordet den fortæller dig, at det er manden, der bliver bidt, selvom han står først.

Folk med engelsk som modersmål læser gerne det første navneord som grundled, uanset hvad kendeordet siger. Nick Henry (2022) ledte efter universitetsstuderende i tysk på tredje og fjerde semester, alle med engelsk som modersmål, der stadig misforstod disse sætninger med genstandsleddet først mindst halvdelen af gangene, og tog 51 af dem med. Studerende, der fik processing instruction, øvelser der tvinger dig til at bruge kendeordet til at finde ud af, hvem der gjorde hvad, forstod disse sætninger bedre bagefter end studerende, der fik en traditionel forklaring og øvelser, og producerede dem lige så godt.

Pointen: kasus lærer man ikke kun ved at lære tabeller udenad. Du har brug for masser af øvelse, hvor endelserne bærer betydningen.

Hvad der får det til at gå hurtigere

Intensive perioder

I Georgetown-studiet sammenlignede Norris og Pfeiffer studerende, der havde taget de samme første fire semestres kurser på et år, med seks timers undervisning om ugen (intensivt spor), eller på to år, med tre (ikke-intensivt). De fleste nåede lignende niveauer, men flere af de intensive studerende nåede Intermediate-High eller derover: 35 procent mod 15 procent. FSI's egne erfaringer peger samme vej. Jackson og Kaplan skriver, at den tid, man faktisk bruger på opgaven, og hvor intens oplevelsen er, »ser ud til at være afgørende«, og at den tid, der skal til for at nå professionel sprogfærdighed, »ikke kan forkortes nævneværdigt«.

Spred dine repetitioner

Samlet studietid er ikke det samme som at terpe alt i sidste øjeblik. Su Kyung Kim og Stuart Webb (2022) samlede 48 eksperimenter med 3.411 deltagere og fandt, at spredt øvelse havde en mellemstor til stor effekt på andetsprogsindlæring, og at længere pauser mellem sessionerne virkede bedre på forsinkede test. Lær meget, når du kan, men tag hvert ord og hver struktur frem igen over dage og uger. Vi forklarer hvordan i spredt repetition, og hvordan du faktisk bruger det.

Masser af læsning og lytning

Jackson og Kaplan skriver, at FSI's erfaringer viser »utvetydigt«, at den tid, eleverne bruger på at læse, lytte og kommunikere på sproget, hænger tæt sammen med, hvor godt de kan bruge det. For tysk giver læsning også næring til de langsomste dele: køn og ordstilling lærer man af mange eksempler. Mere i sådan lærer du et sprog ved at læse.

En realistisk plan

  1. Vælg et mål, du kan beskrive. »Bestå Goethe B1« eller »snakke en hel aften med mine svigerforældre« er bedre end »blive flydende«.
  2. Tæl timer, ikke måneder. En enkel log gør »jeg kommer ingen vegne« til »jeg har lagt 120 timer«, og det er ærligt og motiverende.
  3. Find et dagligt minimum, du kan holde. Tredive minutter hver dag bliver til over 180 timer om året.
  4. Læg intensive perioder ind. Et sommerkursus eller en måned med ekstra aftener flytter dig mere end den samme tid spredt tyndt ud.
  5. Lær hvert navneord med sit kendeord. Skriv og sig die Gabel, aldrig bare Gabel, og repetér hankønsord lidt oftere.
  6. Læs og lyt meget på dit niveau. Ordstilling og køn kommer fra tusindvis af eksempler.
  7. Øv dig, hvor kasus betyder noget. Læs og svar på spørgsmål om sætninger, hvor kun kendeordet fortæller, hvem der gjorde hvad.

Hvor Franzie passer ind

Franzie er én måde at gøre de timer lettere at holde fast i. Appen skriver historier på tysk på dit niveau, om emner, du selv vælger, så den daglige læsning føles som læsning og ikke som lektier. Når en sætning undrer dig, trykker du for en grammatikforklaring af netop den sætning, for eksempel hvorfor verbet endte til sidst. Du kan trykke på et hvilket som helst ord for at se dets betydning og former, gemme det til repetition og bruge de nye ord i et kort rollespil efter hvert kapitel. Det er en måde at samle stabile timer på, ikke en genvej uden om dem.

En grammatikforklaring i Franzie til det tyske spørgsmål Wann kommt die Fähre in Paros an?: i ankommt flytter forstavelsen an til slutningen af sætningen, fordi ankommen er et adskilleligt verbum.
Tryk på en sætning fra historien for at se, hvordan grammatikken virker, lige dér hvor du mødte den.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at lære at tale flydende tysk?

For et professionelt niveau forventer Foreign Service Institutes tabel fra 2001 575 til 600 undervisningstimer plus daglige lektier, omkring 950 timer i alt, fra meget dygtige studerende på fuld tid. De fleste har brug for længere tid, og de fleste har ikke brug for det niveau for at bruge tysk ubesværet.

Er tysk sværere end spansk for engelsktalende?

I FSI's resultater efter 24 uger fik tysk og spansk samme score (2,25). Tysks ordforråd ligger tættere på engelsk; grammatikken, med køn, kasus og verbets placering, tager længere tid at mestre.

Kan man lære tysk på 6 måneder?

FSI's studerende på fuld tid når et professionelt niveau på 23 til 24 uger, med mindst syv timers undervisning og studier om dagen. Med et almindeligt skema giver seks måneder dig et solidt grundlag for enkle samtaler.

Hvor lang tid tager det at nå B1 i tysk?

Der findes ikke et forskningsbaseret tal for hvert CEFR-niveau, og kursusudbydernes skøn svinger. Som pejlemærke nåede universitetsstuderende på én tyskuddannelse typisk Intermediate-Mid på ACTFL's skala for mundtlig færdighed efter et til to års undervisning tre timer om ugen.

Hvad er det sværeste ved tysk?

For folk med engelsk som modersmål som regel køn, kasusendelser og ordstilling. Studier viser, at elever lærer ordstillingen i en fast rækkefølge, og at mange læser hen over kasusendelserne, indtil øvelse får dem til at stole på dem.

Kilder

  • Bordag, D., Kirschenbaum, A., Rogahn, M., Opitz, A., & Tschirner, E. (2019). Misbehaved masculines: Incidental acquisition of grammatical gender in L2 German during reading. Bilingualism: Language and Cognition, 22(1), 130 to 141. https://doi.org/10.1017/S1366728917000608
  • Chiswick, B. R., & Miller, P. W. (2005). Linguistic distance: A quantitative measure of the distance between English and other languages. Journal of Multilingual and Multicultural Development, 26(1), 1 to 11. https://doi.org/10.1080/14790710508668395
  • Henry, N. (2022). The offline and online effects of processing instruction. Applied Psycholinguistics, 43(4), 945 to 971. https://doi.org/10.1017/S0142716422000200
  • Jackson, F. H., & Kaplan, M. A. (2001). Lessons learned from fifty years of theory and practice in government language teaching. In J. E. Alatis & A.-H. Tan (Eds.), Georgetown University Round Table on Languages and Linguistics 1999 (pp. 71 to 87). Georgetown University Press.
  • Kim, S. K., & Webb, S. (2022). The effects of spaced practice on second language learning: A meta-analysis. Language Learning, 72(1), 269 to 319. https://doi.org/10.1111/lang.12479
  • Meisel, J. M., Clahsen, H., & Pienemann, M. (1981). On determining developmental stages in natural second language acquisition. Studies in Second Language Acquisition, 3(2), 109 to 135. https://doi.org/10.1017/S0272263100004137
  • Norris, J. M., & Pfeiffer, P. C. (2003). Exploring the uses and usefulness of ACTFL oral proficiency ratings and standards in college foreign language departments. Foreign Language Annals, 36(4), 572 to 581. https://doi.org/10.1111/j.1944-9720.2003.tb02147.x

Sådan researcher vi