Hvor lang tid tager det at lære spansk? Hvad forskningen siger

Omkring 600 undervisningstimer for diplomater på fuld tid, og længere for de fleste af os. Hvad FSI's tal betyder, hvorfor skøn svinger, og hvad der får det til at gå hurtigere.

To lerfigurer med tasker står over en turkis bugt og en landsby med farverige huse på en skråning.

Kort sagt: For folk med engelsk som modersmål er spansk et af de hurtigere sprog at lære. Det amerikanske Foreign Service Institute forventer, at dets studerende når et professionelt niveau på 23 til 24 uger, eller 575 til 600 undervisningstimer, men de studerende læser på fuld tid, laver flere timers lektier hver dag og antages at have sans for sprog. Regner du lektierne med, skal du sætte omkring 950 timers fokuseret arbejde af til et højt niveau. Med 30 minutter om dagen er det cirka fem år, med to timer om dagen lidt over et. Et brugbart hverdagsniveau når du meget før.

Det korte svar, og hagen

Hvis du søger på det her spørgsmål, møder du det samme tal igen og igen: omkring 600 timer. Det kommer fra Foreign Service Institute (FSI), skolen der uddanner amerikanske diplomater. To af skolens medarbejdere, Frederick Jackson og Marsha Kaplan, beskrev skolens erfaringer i en artikel fra 2001. I deres tabel står spansk i kategori I, gruppen af sprog der er »nært beslægtet med engelsk«, sammen med fransk, italiensk, portugisisk, nederlandsk og svensk. For de sprog forventer FSI, at de studerende når målet på 23 til 24 uger, eller 575 til 600 undervisningstimer. Sværere sprog tager 44 uger (kategori II) eller 88 uger (kategori III, for eksempel arabisk, kinesisk, japansk og koreansk).

Det er den gode nyhed. Hagen står med småt, og den betyder mere end overskriften:

  • Målet er højt. FSI sigter mod »generel professionel sprogfærdighed« i tale og læsning: at tale præcist nok til at klare repræsentative opgaver og faglige drøftelser og at kunne læse det meste af en dagsavis. Det er langt mere end at bestille på en restaurant.
  • Timerne er kun undervisningstimer. Ifølge FSI kræver hurtig læring mindst fire undervisningstimer om dagen, fem dage om ugen, plus tre eller flere timers selvstudium om dagen.
  • De studerende er usædvanlige. Tabellen går ud fra en person med engelsk som modersmål og »meget gode eller bedre evner« for sprogindlæring i klasseværelset. Artiklen tilføjer, at mindre dygtige elever typisk er længere tid om det. FSI's studerende er voksne (gennemsnitsalderen var 41), og den gennemsnitlige studerende kunne allerede 2,3 andre sprog.
  • Holdene er bittesmå. For begyndere i sprog som spansk har FSI højst seks studerende på hvert hold.

600 timer er altså ikke, hvor lang tid spansk tager. Det er, hvor lang tid spansk tager for begavede, erfarne elever på bittesmå hold, der læser på fuld tid, før du tæller deres lektier med.

Hvad FSI's data faktisk viser om spansk

Et ekstra kig på FSI's egne tal giver en nyttig detalje. Økonomerne Barry Chiswick og Paul Miller (2005) brugte FSI-resultater for engelsktalende amerikanere med gennemsnitlige evner, målt efter 24 ugers undervisning, til at lave en skala over, hvor svært hvert sprog er. På den skala er 1,00 det sværeste (japansk) og 3,00 de letteste (afrikaans, norsk og svensk).

Spansk fik 2,25. Fransk fik 2,50. Sagt på en anden måde: efter de samme 24 uger talte gennemsnitlige spanskelever dårligere end elever, der lærte de letteste germanske sprog, og lidt dårligere end elever, der lærte fransk. Spansk er let i forhold til de fleste sprog, men i FSI's optegnelser var det ikke det letteste.

Hvor sikre er vi? FSI's tal er rigtige optegnelser fra årtiers undervisning, og det er sjældent og værdifuldt. Men de beskriver én gruppe elever i én slags program. Brug dem som en målestok til at sammenligne sprog, ikke som et løfte om din egen tidsplan.

Hvad »at lære spansk« betyder: niveauer, ikke en målstreg

»Hvor lang tid« giver først mening, når du siger »til at kunne hvad«. I starten klarer du noget i retning af Where is the station? (Hvor er stationen?). På FSI's målniveau kan du argumentere for et synspunkt på et møde. Der er år imellem.

I Europa beskrives niveauer som regel med CEFR (den fælles europæiske referenceramme for sprog): A1 og A2 for brugere på basisniveau, B1 og B2 for selvstændige brugere, C1 og C2 for kompetente brugere. Hvert niveau har »kan«-beskrivelser. På B2 kan man for eksempel »give klare, detaljerede beskrivelser af en lang række emner« inden for sit interesseområde.

Du vil også se timetal knyttet til hvert CEFR-niveau, og de er sjældent enige med hinanden. Det er der en grund til. Som lingvisten Jan Hulstijn (2007) påpegede, blev CEFR's niveauer bygget på sproglæreres og andre eksperters vurderinger af, hvilke beskrivelser der hører til hvilket niveau, ikke på data om, hvordan rigtige elever udvikler sig. Rammen er en rigtig god måde at beskrive, hvad nogen kan. Den var aldrig et stopur.

I USA er den almindelige målestok ACTFL-skalaen (fra American Council on the Teaching of Foreign Languages), som deler hvert hovedniveau op i mindre underniveauer. FSI's mål svarer ifølge Jackson og Kaplan nogenlunde til »Superior« på den skala.

Sådan ser det ud med et almindeligt skema

Her bliver tallene nøgterne, og derefter nyttige.

Tempoet i klasseværelset

Daniel Isbell, Paula Winke og Susan Gass (2019) fulgte 814 universitetsstuderende, der lærte kinesisk, fransk, spansk og russisk på et stort offentligt universitet i USA (374 af dem spansk), og testede deres mundtlige færdigheder med en officiel ACTFL-test to til fire gange over to år. I gennemsnit rykkede eleverne sig cirka en tredjedel af et underniveau pr. semester. Sagt ligeud: på et almindeligt universitetskursus tog det omkring tre semestre at rykke et enkelt lille trin op ad skalaen. Forfatterne fandt også, at sproget i sig selv ikke gjorde nogen særskilt forskel for startniveauet eller fremgangen, mens elevernes tidligere erfaring og motivation forklarede omkring 43 procent af forskellene i, hvor de startede, og 23 procent af forskellene i, hvor hurtigt de udviklede sig.

Regnestykket for selvstudium

FSI's tal kan omsættes til et groft personligt skøn, så længe du husker, hvem de beskriver. Over 24 uger lægger tre timers selvstudium om dagen, fem dage om ugen, cirka 360 timer oven i de 575 til 600 undervisningstimer. Det giver omkring 950 timer fokuseret arbejde for at nå et professionelt niveau under ideelle forhold.

Daglig læring, hver dag Tid til cirka 950 timer
30 minutter cirka 5 år og 2 måneder
1 time cirka 2 år og 7 måneder
2 timer cirka 1 år og 4 måneder

To ærlige justeringer:

  1. De fleste af os er ikke FSI-studerende. Ingen håndplukkede evner, intet hold på seks med en uddannet lærer. Regn med at skulle bruge mere end dette, ikke mindre.
  2. De fleste af os har ikke brug for FSI's mål. Afslappede samtaler, rejser, serier med undertekster og lette romaner kommer længe før »faglige drøftelser inden for særlige områder«. Hvis det er dit mål, bringer en brøkdel af disse timer dig derhen.

Hvad der får det til at gå hurtigere (og hvad der ikke gør)

Samlet tid slår et langsomt dryp

Den her overrasker mange. Raquel Serrano og Carmen Muñoz (2007) sammenlignede tre engelskkurser på universitetet i Barcelona, alle med de samme 110 timer: et fordelt over syv måneder (fire timer om ugen), et over tre til fire måneder (otte til ti timer om ugen) og et presset sammen på fem uger (25 timer om ugen). Deltagerne, for det meste universitetsstuderende på mellemniveau, lærte mere, når de samme timer var samlet på en kortere periode.

Andre studier peger samme vej. I Québec sammenlignede Laura Collins og kolleger (1999) intensive engelskprogrammer for omkring 700 fransktalende børn i indskolingen og fandt bedre resultater, når engelsktimerne var samlet på halvdelen af skoleåret i stedet for fordelt over hele året. Serrano (2011) fandt med 152 engelskelever, at elever på mellemniveau fik mere ud af intensive kurser, mens elever på et avanceret niveau ikke havde lige så meget gavn af dem. Patsy Lightbown og Nina Spada (2020) gennemgik den slags evidens og argumenterer for, at perioder med intensiv undervisning er en af de bedre måder at give elever mere brugbar tid.

Men det betyder stadig noget at sprede dine repetitioner

Det lyder måske som om, det modsiger alt, hvad du har hørt om spredt repetition (spaced repetition). Det gør det ikke helt. Su Kyung Kim og Stuart Webb (2022) samlede 48 eksperimenter med 3.411 deltagere og fandt, at spredt øvelse havde en mellemstor til stor effekt på andetsprogsindlæring, og at længere pauser mellem øvelsessessionerne virkede bedre på forsinkede test.

Sådan hænger de to resultater sammen: spred dine repetitioner af bestemte ord og former ud, men koncentrér din samlede studietid, når du kan. En måned, hvor du læser en eller to timer om dagen, bringer dig som regel længere end de samme timer drysset ud over et år.

Et beslægtet sprog hjælper, når du kan det godt

Hvis du allerede taler portugisisk, italiensk eller fransk, har du et reelt forspring. Et kæmpe studie af omkring 50.000 voksne, der lærte nederlandsk, med 62 forskellige modersmål (Schepens, van Hout og Jaeger, 2020) fandt, at modersmålet stod for 9 til 22 procent af forskellene i mundtlig færdighed, og at næsten 80 procent af den effekt kunne forklares med, hvor ens sprogene var i lyde, ordformer og ordforråd. Studiet handler om nederlandsk, men princippet kan overføres.

Der er en betingelse. Jackson og Kaplan fortæller, at det på FSI kun gav en nyttig fordel at kende et beslægtet sprog, når eleven talte det på professionelt niveau eller bedre. To års skolefransk gør ikke din vej til spansk meget kortere.

Læsemængde

Jo mere spansk du forstår, jo mere spansk kan du tage til dig, og jo hurtigere vokser dit ordforråd. En metaanalyse af 34 studier med 3.942 deltagere (Nakanishi, 2015) fandt en mellemstor positiv effekt af ekstensiv læsning, altså masser af let og fornøjelig læsning, på læsefærdigheden. Vi går mere i dybden med, hvordan du gør, i sådan lærer du et sprog ved at læse.

Der er ingen genvej uden om tiden

Jackson og Kaplan siger det ligeud: den tid, en begynder skal bruge for at nå professionel sprogfærdighed, »kan ikke forkortes nævneværdigt«. FSI forsøgte at forkorte sine programmer, og det virkede ikke. Metoder kan få dine timer til at tælle mere, men du har stadig brug for timerne.

En realistisk plan

  1. Vælg et mål, du kan beskrive. »Føre en samtale på 20 minutter om min uge« eller »læse en kort roman« er bedre end »blive flydende«.
  2. Tæl timer, ikke måneder. Før en enkel log. Den gør »jeg kommer ingen vegne« til »jeg har lagt 80 timer«, og det er ærligt og motiverende.
  3. Find et dagligt minimum, du kan holde. Tredive minutter hver dag bliver til over 180 timer om året.
  4. Læg intensive perioder ind. En ferieuge, et sommerkursus eller en måned med ekstra aftener flytter dig mere end den samme tid spredt tyndt ud.
  5. Repetér efter en plan. Tag de ord, du slog op, frem igen efter en dag, efter et par dage og efter en uge.
  6. Læs og lyt meget på dit niveau. Let materiale, du kan lide, er det, der forvandler timer til ordforråd.
  7. Tal tidligt, også selvom det går skidt. Timer med læsning og lytning bygger forståelse op, men det at tale kræver sin egen øvelse.

Hvor Franzie passer ind

Franzie er én måde at gøre de timer lettere at holde fast i. Appen skriver historier på spansk på dit niveau, om emner, du selv vælger, så den daglige læsning føles som læsning og ikke som lektier. Du kan trykke på et hvilket som helst ord for en oversættelse og hjælp til grammatikken, gemme det til repetition og så bruge de nye ord i et kort rollespil efter hvert kapitel. Det er en måde at samle stabile timer på, ikke en genvej uden om dem.

Et rollespil i Franzie på spansk: du spørger, om du kan betale med kort, og Franzie, som Eleni, rækker dig færgebilletterne og siger, at kaptajnen ikke venter.
Efter hvert kapitel spiller Franzie en karakter, så du kan bruge de nye ord med det samme.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at lære at tale flydende spansk?

For et professionelt niveau forventer Foreign Service Institute 575 til 600 undervisningstimer plus daglige lektier, omkring 950 timer i alt, fra meget dygtige studerende på fuld tid. De fleste har brug for længere tid, og de fleste har ikke brug for det niveau for at bruge spansk ubesværet.

Kan man lære spansk på 3 måneder?

Ikke på et højt niveau. FSI's studerende på fuld tid, med mindst syv timers undervisning og studier om dagen, bruger 23 til 24 uger på at nå et professionelt niveau. Tre fokuserede måneder kan give dig en solid start.

Er spansk det letteste sprog for engelsktalende?

Det er blandt de lettere: FSI placerer det i kategori I. I FSI's resultater efter 24 uger lå spansk (2,25) dog under fransk (2,50) og under svensk, norsk og afrikaans (3,00).

Hvor mange timer om dagen skal jeg lære spansk?

Så mange, som du kan holde til. Forskning i kursusformer tyder på, at de samme timer virker bedre, når de er samlet på en kortere periode, så mere tid om dagen hjælper, så længe du også spreder dine repetitioner ud.

Hjælper det at kunne et andet romansk sprog?

Ja, især hvis du taler det godt. Hvor ens sprog er, forudsiger i høj grad, hvor hurtigt voksne lærer, og FSI fandt, at fordelen viser sig, når det andet sprog er på professionelt niveau.

Kilder

  • Chiswick, B. R., & Miller, P. W. (2005). Linguistic distance: A quantitative measure of the distance between English and other languages. Journal of Multilingual and Multicultural Development, 26(1), 1 to 11. https://doi.org/10.1080/14790710508668395
  • Collins, L., Halter, R. H., Lightbown, P. M., & Spada, N. (1999). Time and the distribution of time in L2 instruction. TESOL Quarterly, 33(4), 655 to 680. https://doi.org/10.2307/3587881
  • Hulstijn, J. H. (2007). The shaky ground beneath the CEFR: Quantitative and qualitative dimensions of language proficiency. The Modern Language Journal, 91(4), 663 to 667. https://doi.org/10.1111/j.1540-4781.2007.00627_5.x
  • Isbell, D. R., Winke, P., & Gass, S. M. (2019). Using the ACTFL OPIc to assess proficiency and monitor progress in a tertiary foreign languages program. Language Testing, 36(3), 439 to 465. https://doi.org/10.1177/0265532218798139
  • Jackson, F. H., & Kaplan, M. A. (2001). Lessons learned from fifty years of theory and practice in government language teaching. In J. E. Alatis & A.-H. Tan (Eds.), Georgetown University Round Table on Languages and Linguistics 1999 (pp. 71 to 87). Georgetown University Press.
  • Kim, S. K., & Webb, S. (2022). The effects of spaced practice on second language learning: A meta-analysis. Language Learning, 72(1), 269 to 319. https://doi.org/10.1111/lang.12479
  • Lightbown, P. M., & Spada, N. (2020). Teaching and learning L2 in the classroom: It's about time. Language Teaching, 53(4), 422 to 432. https://doi.org/10.1017/S0261444819000454
  • Nakanishi, T. (2015). A meta-analysis of extensive reading research. TESOL Quarterly, 49(1), 6 to 37. https://doi.org/10.1002/tesq.157
  • Schepens, J., van Hout, R., & Jaeger, T. F. (2020). Big data suggest strong constraints of linguistic similarity on adult language learning. Cognition, 194, 104056. https://doi.org/10.1016/j.cognition.2019.104056
  • Serrano, R. (2011). The time factor in EFL classroom practice. Language Learning, 61(1), 117 to 145. https://doi.org/10.1111/j.1467-9922.2010.00591.x
  • Serrano, R., & Muñoz, C. (2007). Same hours, different time distribution: Any difference in EFL? System, 35(3), 305 to 321. https://doi.org/10.1016/j.system.2007.02.001

Sådan researcher vi